Stryhn’s lancerer en ny økologisk leverpostej med den velkendte smag og kvalitet

Roskilde Januar 2021

Med lanceringen af Stryhn’s økologiske leverpostej kan danskerne nu vælge økologisk, når deres foretrukne leverpostej skal på bordet. Efter en grundig udviklingsproces er det lykkedes at udvikle en økologisk postej, der lever op til den velkendte smag og kvalitet, som de færreste ønsker at gå på kompromis med, når økologien vælges.   

Det er i stigende grad økologiske madvarer, der havner i danskernes indkøbskurv. Og nu er det også muligt at købe familiens elskede og foretrukne leverpostej i en økologisk udgave. Med nye og optimale faciliteter samt en lang og grundig udviklingsproces for at finde frem til den helt rette smag og kvalitet, er Stryhn’s klar med lancering af en økologisk leverpostej, som allerede kan købes i en række butikker landet over.

’’Vi mærker en stigende interesse for også at købe økologisk inden for vores kategorier. Og vi er nu klar med en økologisk postej, der ikke alene svarer på forbrugernes efterspørgsel efter økologi, men som i den grad lever op til den rette kvalitet og smag, som fortsat er den vigtigste parameter, når familierne vælger deres daglige leverpostej. For os har det ikke handlet om at komme først på markedet med en økologisk leverpostej men at komme på markedet med et rigtigt godt produkt. Nu har vi så efter en grundig proces ramt den velkendte smag og kvalitet, som vi ikke ønsker at gå på kompromis med, og så er vi klar’’Lars Bo Christiansen, marketingdirektør i Stryhns AS.

Foruden den gode smag, høje kvalitet og en fin smørbarhed, bærer Stryhn’s nye økologiske leverpostej det danske økologimærke og leveres i den velkendte emballage, der holder leverpostejen frisk og velsmagende. Den nye økologisk leverpostej er produceret af ferske råvarer på fabrikken i Roskilde.

’’Vi har i dag de faciliteter, der skal til for at kunne producere og levere økologiske produkter. Med de meget positive erfaringer, vi har gjort os i processen med at udvikle en økologisk leverpostej, forventer vi at lancere flere økologiske produkter til glæde for forbrugerne, som også indgår i vores strategi om øget fokus på bæredygtighed. Vores produkter forbindes ofte med dansk madkultur, og derfor er det med stor glæde, at vi med vores nye økologiske postej kan bidrage til at udbygge danskernes position som førende på økologi’’Lars Bo Christiansen, marketingdirektør i Stryhns AS.

Stryhn’s nye økologiske leverpostej kan købes i Salling Groups butikker over hele landet, dvs. Netto, Bilka og Føtex og vil inden længe kunne købes i de fleste dagligdagsbutikker landet over.

Fakta om Stryhns AS
Stryhns AS er i dag et mærkevarehus for mærkerne Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater, K-Salat, Jensen’s Køkken, Slagtermester Andersen, Mayo, Royal Leverpostej og Langelænder Pølser, som er resultatet af en række succesfulde opkøb. Virksomheden omsatte i 2017 for 695 mio. kr. indenfor dagligvare og foodservice sektoren og har ca. 400 medarbejdere fordelt på fem lokationer i Danmark. Stryhns AS er en del af den familieejet norske koncern Agra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark. Læs mere på www.stryhns.dk

For yderligere information:
Lars Bo Sthaalros Christiansen
Marketingdirektør, Stryhns A/S
+45 22 10 05 02

Maria Sennels
Pressekontakt
+45 21 46 00 77

Del denne nyhed