HVB Stryhn’s Cup



September 2023

Himmelev-Veddelev Boldklub (HVB) har netop overført en flot donation på hele 10.000 kr. til Børns Vilkår og Børnetelefonen efter afholdelsen af den årlige fodboldturnering, Stryhn’s Cup'en, som i år fandt sted lørdag d.5. august 👏

Hvert år summer boldbanerne i Himmelev af spænding og højt humør, når flere tusinde gæster Stryhn’s Cup’en i Himmelev Park for at se over 150 fodboldhold og nyde de klassiske stadionpølser: Markedsgrilleren fra Langelænder. Stryhn’s Cup’en er en mere end 30 år gammel tradition for unge fodboldentusiaster i alderen 4-13 år.

Samarbejdet mellem Stryhns Gruppen og HVB stammer helt tilbage fra dengang stifteren af Stryhn’s Leverpostej, Henry Stryhn, stadig ejede virksomheden, som blev indviet i Himmelev i 1956.Efter at hans datter, @Elsebeth Stryhn, blev ansat i 1976 og siden blev ejer af virksomheden, fortsatte sponsoratet for den lokale fodboldklub, HVB, hvor stifterens barnebarn, Andreas, i mange år var en ivrig spiller.

Da den norske koncern Agra opkøbte Stryhn’s Leverpostej i 2008, blev det besluttet at fortsætte sponsoratet til HVB for fortsat at støtte op om lokalsporten. Stryhns Gruppen forsyner også Cup’en med produkter, som sælges på dagen for at samle penge ind til klubben. HVB har i samarbejde med Stryhns Gruppen besluttet at lade en del af omsætningen gå ubeskåret til Børns Vilkår og Børnetelefonen.


Herudover var det også muligt selv at donere ekstra til Børnetelefonen på dagen. Det blev samlet til 10.000 kr., som HVB stolt har overført til Børns Vilkår og Børnetelefonen. Endvidere var HVB med til at skabe fokus på Børnetelefonen med plakater, roll-ups og visitkort med Børnetelefonens telefonnummer på.

Tusind tak for samarbejdet om at være med til at give børn og unge en nemmere og bedre hverdag ❤️

For yderligere information:

Lars Bo Sthaalros Christiansen
Marketingdirektør, Stryhns A/S
+45 22 10 05 02


Jannie Ravn Madsen
Kommunikationschef
+45 2894 5211
Jannie.madsen@stryhns.dk

 

Del denne nyhed